Lejrskole

Et lejrskoleophold til søs er en unik oplevelse for hele klassen. Yngre som ældre elever får en oplevelse for livet på Fylla. Fylla er en kilde til oplevelser og indtryk, som kan bruges til alt fra teambuilding til biologi, historie og medieundervisning. Skippers ord er altid lov, og idet eleverne i fællesskab skal være med til at sætte sejl, lave mad og sørge for, at livet til søs glider som smurt, opstår der ofte nye konstellationer af venskaber blandt eleverne.

Læs mere om skoletogter og uddannelse om bord på Fylla.

 

Sejl med Fylla

Man glæder sig som et lille barn flere måneder inden, man skal afsted. En uge før påmønstring er man er ved at gå til af spænding. Når man så til sidst står på havnen og ser den imponerende skonnert anløbe, kan man mærke, at sommerfuglene i maven bliver større og større. Samtlige forventninger bliver indfriet, idet man går om bord; en sejlads med skonnerten Fylla er en eventyrlig begivenhed for alle aldre.

Et moderne eventyr!

Fylla tilbyder både lejrskolesejlads og privat charter. Skibet rummer et spændende læringsmiljø, men kan også nemt danne rammer om nogle fascinerende og eventyrlige private samt erhvervsmæssige oplevelsesarrangementer.

Gennem tiden har Fylla dannet rammen om både teambuilding-arrangementer og bryllupper, og skibet har endda huset en flok undervandsarkæologer på ekspedition. På trods af at Fylla primært sejler i de danske farvande, så er en tur med skibet altid en eksotisk og spændende oplevelse; kun fantasien sætter grænser.

Skibet er først og fremmest et undervisningsskib og derfor vægtes det maritime læringsmiljø højt om bord. Besætningen er altid klar med sjove og lærerige opgaver, som både styrker elevernes sammenhold og udfordrer deres selvstændighed. Skonnerten og besætningen er i stand til at give både folkeskoleelever og elever fra ungdomsuddannelser samt vokseninstitutioner en god og faglig oplevelse.

 

Book lejrskole- eller undervisningstogt

Book institutions sejlads

Book privat charter

 

 

Privat charter

Fylla tilbyder privat charter til firmaer, privatpersoner og andre, der ønsker en sjov og spændende oplevelse til søs. Firmaudflugter, teambuilding, PR-events og forretningsmøder om bord er blot et lille udpluk af de mere erhvervsprægede udflugter, vi tilbyder. Nye kolleger kan €œbryde isen€ ved at samarbejde om maritime rutineopgaver, chefen kan invitere til sejlende årsmøde med lækker mad og PR-konsulenten kan markedsføre på en helt ny måde!

Læs mere om mulighederne for privat charter med Fylla.

Institutioner

Fyllas besætning har stor erfaring i at sejle med institutioner, væresteder, bofællesskaber og lign. Der er plads og mange gode erfaringer at dele ud af, hvad angår både psykisk- og fysisk handikappede.
Bestil og læs mere om institutions sejlads her